TIP OS HER - presse@midtlandet.dk
søndag 14. juli 2024
ForsideGramVojens Brass band spiller i Vojens og Gram

Vojens Brass band spiller i Vojens og Gram

-

Et tilbagevendende forårsevent er to forårskoncerter med Vojens Brass Band.
Der er sammensat musik til enhver smag, da programmet består af kendte musiknumre lige fra stemningsfyldte numre som for eksempel ”Pirates of the Caribbean”, ”ABBA”, ”Ticket to Ride”, fællessange og meget mere.
Ligesom der også vil blive spillet marcher.

Koncerterne finder sted:
Mandag den 27. maj i Bregnbjergskolens Aula, Unionvej 4 i Vojens
Mandag den 3. juni i Gram Fritidscenter, Stadionvej 15 i Gram.
Begge dage starter koncerterne klokken 19.30.

Entré: 50 kr. inkl. kaffe og kage.

Vojens Brass Band, som har været spillende i mere end 60 år, bliver dirigeret af den dygtige dirigent Mads Naomi, der til daglig spiller i Slesvigske Musikkorps i Haderslev. Mads gør hver mandag sit ypperste for at dirigere orkestret hen mod en koncert, som publikum kun kan glæde sig til.

Så tag familien, vennerne og naboen med til en dejlig aften fyldt med musik, som vil få det gode forårsvejr til at spille.

Annonce