Når der den 24 maj 2025 afvikles den første SES Festival på Vojens Speedwaycenter, er det med tre store navne på plakaten.
Arrangørerne har netop offentliggjort de første af en række navne:
Queen Machine har i over ti år med stor succes begejstret publikum på danske såvel som udenlandske scener med storslåede og medrivende koncertoplevelser, og bandets hyldest til Freddie Mercury og Queen regnes for den bedste i Europa.
Carpark North har også markeret sig med udsolgte turnéer og på landets absolut største festivalscener med elektro-rock og udødelige hits som Human, Shall We Be Grateful, Save Me From Myself, 32 og Transparent & Glasslike.
Malte Ebert er også kendt under kunstnernavnet Gulddreng, og debuterede i 2016 med singler som Mode, Se mig nu, Drikker for lidt, og flere. I 2018 begyndte Malte at udgive musik under sit eget navn, og skabte nye radiohits som Kun Med Dig og Mindst Ondt. I 2024 producerede og sang han Danmarks officielle EM-sang Kongen af Danmark i forbindelse med EM slutrunden i fodbold.
SES Festival sker som led i 50 års julibæet for Vojens Speedway Center.
Ialt vil 12 bands og artister spille skiftevis på to scener.
Der er allerede nu åbent for salg på www.billetlugen.dk og løbende information om bands og spilletidspunkter kan læses på www.sesfestival.dk