Fredag den 25. september klokken 16.00-18.00 indvier Provas formelt den nye omlasterhal på Genbrugspladsen på Tingvejen i Vojens.
Selvom hallen ikke er den slags byggeri, der normalt trækker de store overskrifter. Den kommer dog fremover til at gøre en stor forskel for affaldshåndteringen i Haderslev Kommune.
Hallen der er 1.750 m2 skal hvert år håndtere omkring 14.000 tons affald og genbrug.
Det betyder smartere logistik, da omlastningen samles et sted, hvilket skal resultere i færre transportkilometer og en mere effektiv drift.
Samtidig sikrer hallen, at de ressourcer, som borgerne sorterer derhjemme, kommer godt videre til genanvendelse. Og fordi omlastningen foregår indendørs, reduceres både støj, lugt og flyvende affald.




