torsdag 21. november 2024
ForsideGramKvikservice i Vojens og Gram

Kvikservice i Vojens og Gram

-

Fra 1. oktober kan du også få kvikservice i Sundhedscenter Vojens. Her åbner vores Hjælpemiddeldepot nemlig kvikservice hver tirsdag klokken 10-11. Kvikservice i Gram flytter til Engparken, hvor der er åbent hver mandag klokken 10-11. Kvikservice i Gram lå tidligere i Gram Fritidscenter.

Kvikservice – hjælpemidler uden tidsbestilling

Hos Kvikservice kan du få udleveret et ukompliceret hjælpemiddel, den dag du besøger Kvikservice. Du skal ikke bestille tid eller visiteres, men blot møde op i åbningstiden.

Du kan få udleveret:

  • Krykker/albuestokke
  • Rollator
  • Badebænk
  • Toiletforhøjer
  • Dørtrinsudlignere
  • Få hjælp af en forebyggelsesmedarbejder

Som noget nyt kan du nu i alle vores Kvikservice tale med en forebyggelsesmedarbejder i åbningstiden, dog ikke fredag i kvikservice i Haderslev. Forebyggelsesmedarbejderen kan hjælpe med råd og vejledning, hvis nogle ting i hverdagen begynder at blive lidt svære, ligesom der kan skabes kendskab og kontakt til fællesskaber og foreninger i området, hvor du bor.

Aflever hjælpemidler hele døgnet

Hos Kvikservice er det desuden blevet muligt at aflevere hjælpemidler døgnet rundt. Det skal blot stilles samme sted, som man afhenter hjælpemidler på Solsikkevej. I Vojens og Gram kan der afleveres hjælpemidler inden for kvikservice åbningstiden.

Forsøg frem til årsskiftet

Åbningen af Kvikservice i Vojens og Gram samt tilbuddet om at tale med en forebyggelsesmedarbejder er et forsøg frem til og med december 2024. Derefter er der mulighed for at gøre ordningen permanent, hvis tilbuddet bliver brugt nok.

Adresser og åbningstider

Gram
Kirkeallé 22A, 6510 Gram
Åbent mandage klokken 10-11.

Vojens
Rådhuscentret 7, 6500 Vojens
Åbent tirsdage klokken 10-11.

Haderslev
Solsikkevej 2A, 6100 Haderslev
Åbent alle hverdage klokken 10-11.

Pressemeddelelse Haderslev Kommune

Annonce