torsdag 17. oktober 2024
ForsideKulturSymfonisk speedway på Skamlingsbanken

Symfonisk speedway på Skamlingsbanken

-

Lørdag den 22. juni klokken 16.00, opføres Haderslev Symfonien på Skamlingsbanken med gratis adgang for alle.
Det musikalske værk fokuserer på dagliglivet i Haderslev Kommune, og her har den britiske komponist Juliana Hodkinson, valgt at inddrage speedway som et vigtigt folkeligt kulturelt omdrejningspunkt.

Haderslev Symfonien produceres af det klassiske ensemble Lydenskab i samarbejde med Haderslev Bibliotek.
Værket komponeres af Juliana Hodkinson, mens der indgår poesi skrevet af den anerkendte danske digter, Ursula Andkjær Olsen.

Musikerne har været rundt og besøge forskellige foreninger og fællesskaber i Haderslev og omegn.
De har blandt andet besøgt Kuglen i Vojens, Vojens Speedway Center, Haderslev Pigekor og skoleklasser i Gram.
Fortællingerne bliver grundstenen i et nyt og musikalsk værk om og til Haderslev. I flere passager medvirker borgere som har givet input til symfonien.
I delen omkring Vojens Speedway Center optræder journalist og speedwayekspert Ib Søby med levende kommentatorlyd.

Haderslev Symfonien er en del af et større kunstnerisk projekt, som er støttet af Kulturregion Trekantområdet, Spar Nord Fonden og de medvirkende kommuner Vejle, Kolding og Haderslev.
Fortællingerne fra de tre byer samles i en stor symfoni, der opføres på Skamlingsbanken lørdag den 22. juni klokken 16.00.

Læs mere om dette arrangement med fri entré til en helt særlig dag på Skamlingsbanken.

Annonce