TIP OS HER - presse@midtlandet.dk
mandag 16. september 2024
ForsideVojensVojens Pigeklub klar med program for 2024-2025

Vojens Pigeklub klar med program for 2024-2025

-

Den kommende sæson i Vojens Pigeklub byder på et stort udvalg af forskellige arrangementer.

  • Onsdag den 11. september 2024, lægges der for med musik ved Gary Snider, der synger sange af Leonard Cohen.
  • Torsdag den 3. oktober 2024, holder Poul Dal fra Viborg, foredrag om sine 30 år som medlem af Jehovas Vidner, indtil han i 1995 forlod bevægelsen.
  • Tirsdag den 22. oktober 2024, er der virksomhedsbesøg ved Tøjfirmaet ShopLondon i Vejen.
  • Torsdag den 28. november 2024, afholder klubben den årlige og traditionsrige julefrokost.
  • Onsdag den 15. januar 2025, er der foredrag med Anne Grethe Trangbæk og Helge Rude Kristensen, med emnet Familie på Farten – ”3 Generationer Island rundt”
  • Torsdag den 6. februar 2025, musikalsk foredrag ”En rejse i Hjertesange” – med organisten ved Gram Kirke, Lasse Meyer Sørensen.
  • Onsdag den 26. februar 2025, gæster tidligere borgmester H.P. Geil med fortælling om sit liv fra bydreng til borgmester.
  • Onsdag den 19. marts og torsdag den 27. marts 2025, er der modeshow ved Friis & Schmidt.
  • Onsdag den 23. april 2025, holder Vojens Pigeklub generaforsamling.
  • Onsdag den 14. maj 2025, afholdes der sommerafslutning.

Vojens Pigeklub er for piger i alderen fra 18 år og op, det er især det sociale fællesskab som er i højsædet for klubben.
Ved afslutningen af sidste sæson var der 151 medlemmer, men der er plads til flere. De fleste medlemmer er dog fra 60 år og op, men klubben er klar til også at tage imod yngre piger.
De fleste arrangementer foregår i Vojens Sognegård, men enkelte foregår ude af huset.

“Vi er rigtig stolte af det flotte program vi har fået lavet i år. Der er noget for enhver smag, både gode foredrag og flot underholdning. Vi har søgt og fået lidt i tilskud, så vi kan få fat i rigtig gode
kunstnere, som vi kan tilbyde vore ”piger” til rimelige priser”, fortæller formand Aase Raahauge Larsen.

Det er muligt at se hele programmet og info om tilmelding og tider på vojenspigeklub.dk, her vil der også være kontaktoplysninger for at høre mere om medlemskab af klubben.

Selvom Vojens Pigeklub startede som en tidligere husmoderforening i 1953, men ændrede navn i 2003.

Annonce