På onsdag den 18. juni klokken 10.00, inviterer Brugerrådet ved Aktivitetscentret Povlsbjerg til officiel indvielse af Vojens Bypark.
Byparken er blevet skabt ved at fælde træer og omlægge selve parken ved Aktivitetscentret Povlsbjerg, Glentevej 39, 6500 Vojens.
Der vil være indvielsestale ved borgmester Mads Skau, samt eventuelle repræsentanter for parkprojektets bidragsydere og samarbejdspartnere, der alle har muligheden for at tage ordet som del af det officielle program.
Efter talerne byder Brugerrådet på lidt til halsen og ganen, mens værestedet Kuglens husorkester underholder.