torsdag 21. november 2024
ForsideKommunaltUnge kan nu søge pulje til klimaprojekter

Unge kan nu søge pulje til klimaprojekter

-

Haderslev Kommune kunne i starten af april offentliggøre, at Bloomberg Philantropies har doneret 1,1 millioner kroner til klimaindsatser drevet af unge i projektet “Youth Climate Action Fund”.

Nu kan puljen søges – første frist er 31. maj 2024. 

”Jeg vil opfordre alle unge i kommunen til at lægge hovedet i blød og sende os en ansøgning, hvis de har et godt projekt. Jeg håber, at flere unge finder sammen i en gruppe eller søger som klasse eller gennem en forening, så vi kan få en masse projekter ind, der gavner klimaet og styrker fællesskabet”, siger borgmester Mads Skau.

Projekterne skal være klimaorienterede og skal ledes og drives af unge selv, og hvert projekt kan støttes med ca. 7.000 – 35.000 kr.

De næste frister i 2024 er 30. juni, 18. august og 22. september. Man kan læse mere om puljerne og søge på haderslev.dk/klimaprojekt

Pressemeddelelse fra Haderslev Kommune

Annonce