Haderslev Kommune inviterer onsdag den 27. august klokken 17.00-21.00, foreninger og lokalsamfund til en temaaften med kunstig intelligens.
Tv-vært Christian Degn guider aftenens deltagere igennem programmet, mens Anders Lund Ærthøj fra Idrættens Udviklingscenter viser eksempler på, hvad AI kan bruges til i foreningslivet.
Desuden vil et lokalsamfund dele deres erfaringer med fokusplaner og deres bidrag til lokal udvikling.
Hvordan kan AI hjælpe din forening?
Det svar vil der blive god mulighed for blive klogere på, idet der er fokus på, hvordan kunstig intelligens kan anvendes som et redskab i foreningslivet og i udviklingen af lokalsamfund.
Temaaftenen er skræddersyet til at give foreninger indsigt i, hvordan AI-værktøjer kan lette den daglige drift, forbedre kommunikationen og skabe nye muligheder.
Dørene åbner kl. 16.30, og der serveres aftensmad samt kaffe og kage.
Det er gratis at deltage, men der er kun 200 billetter til eventet, som kan hentes her.
Arrangør er Haderslev Kommune og Land- og Byudviklingsudvalget.