TIP OS HER - presse@midtlandet.dk
torsdag 19. september 2024
ForsideSportSe cykelløb i Østergadecentret

Se cykelløb i Østergadecentret

-

På fredag kører Postnord Danmark Rundt igennem Vojens.
Derfor har Haderslev Kommune, Vojens Handel HER og Forum Vojens været igang med at arrangere en fest.

Storskærmsvisningen sker i samarbejde med Danmarks Cykel Union fra kl. 15.00-18.00. På pladsen vil der være forskellige aktiviteter og mulighed for at købe mad og drikke.

Det forventes at feltet kommer susende forbi omkring kl. 16.00.

3. etape af cykelløbet går fra Kolding til Haderslev, så udover at du både kan følge løbet på storskærm, herunder opløbet og afslutningen i Haderslev, så kan du altså også på helt tæt hånd opleve cykelrytterne, når de kører gennem Vojens og kommer lige forbi pladsen i Østergadecentret.

Program*:
Pladsen er åben fra kl. 15.00-18.00 med følgende aktiviteter:

  • Storskærm med 3. etape af PostNord Danmark Rundt
  • Spinning-event v/ Santé Fitness
  • Madbod v/ Banegaardshotellet, der sælger ringrider fra Fuglsøgaard, samt øl og sodavand.
  • Konkurrencer på pladsen v/ Salon Hänel og Vojens Handel
  • KreaBod for børn foran butikken v/Kreativ Design
  • Mød ryttere fra Team Rynkeby Sønderjylland

Derudover står Grillexperten klar i butikken på den anden side af vejen med deres faste sortiment i grillen samt kolde drikke og slush ice.

*Programmet er foreløbigt og med forbehold for ændringer.

Video produceret af Kongsted.freelance

Annonce