Der er ingen, der synes at have meget lyst til at snakke jobcenter for tiden, men det har jeg.
Når vi når januar 2026 så får Haderslev kommune noget friere hænder i forhold til jobcenteret, men på trods af det så er der ingen initiativer i forhold til jobcenteret at se i det nyligt vedtagne budget.
Ligeledes ser man heller ikke politiske opdateringer omkring, hvilke tanker, der gøres i det lokalpolitiske og det er trods alt lokalpolitikerne, der har ansvaret.
Det må vi gøre noget ved så området får prioritet. Det har i hvert fald en kæmpe prioritet hos undertegnede. Det er nu vi har muligheden for at gøre det helt anderledes, muligheden for at forme jobcenteret så det favner de medmennesker, der har brug for det sted.
Søndag den 9. november afholder jeg møde nede på Bispen. Et møde, hvor alle er velkomne og et møde, hvor vi skal debattere og skabe ideer om, hvilket jobcenter vi skal have når vi skriver 2026.
Jeg har selv masser af ideer, men jeg mener, at det er vigtigt at alle kan komme til orde så derfor er det et ikke partipolitisk møde, men derimod et møde med omdrejningspunktet, at skabe Danmarks bedste jobcenter for både medmennesker tilknyttet det samt for ansatte.
Sammen ved vi mere og sammen kan vi skabe langt mere.
Jeg glæder mig til at se dig søndag den 9. november kl. 13.30
Byrådskandidat for Alternativet
Søren Haastrup
Odinsvej 5
6100 Haderslev









