I dagene mellem den 10.–19. marts 2026 afholdes der Haderslev:DOX på tværs af Haderslev Kommune.
Her byder de udvalgte lokationer på en række dokumentarfilm, der spænder bredt fra det helt nære og menneskelige til de større spørgsmål om den verden, vi er en del af.
De mange dokumentarfilm vises både i biografen, på kulturelle platforme og i byens fælles rum.
HADERSLEV:DOX er en festival, der opleves i fællesskab.
Der er i forbindelse med flere visninger oplæg og samtaler, som giver publikum mulighed for at blive klogere, stille spørgsmål og tage diskussionen med sig videre.
De udvalgte lokationer er Kosmorama, StreetDome, Kunsthal 6100 og SG25 i Haderslev.
I Vojens er det Tørning Mølle, Vojens Kultur- og Musikhus, samt Banehuset i Sommersted
På Tørning Mølle vises A World Gone Mad – The War Diaries of Astrid Lindgren, torsdag den 12. marts klokken 14.00
Vojens Kultur- og Musikhus viser Alle os og Siloen, lørdag den 14. marts klokken 16.30
På Banehuset er det Molly vs. The Machines, fredag den 13. marts klokken 19.00








