søndag 8. december 2024
ForsideGramGram Gymnastik- og Idrætsforening modtager penge fra OK

Gram Gymnastik- og Idrætsforening modtager penge fra OK

-

Gennem sin sponsoraftale med OK og SuperBrugsen Toftlund modtager GGI et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 27.185,69 kroner.
Man kan støtte GGI ved at tegne et OK-kort og tanke hos SuperBrugsen Toftlund og OK Gram. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.
”Sponsoraftalen betyder utroligt meget for os. Vi bruger først og fremmest pengene til nye redskaber, fra de helt store redskaber til springgymnastik til de små redskaber til rytmegymnastik. Det er ikke kun vores medlemmer, der får glæde af redskaberne, for de står også til rådighed for børnehaven og skolen. Vi er heldige, at mange allerede har fået et OK-kort og har valgt at støtte os, men vi vil selvfølgelig gerne have flere, ” siger Lone Rieper, der er formand for Gram Gymnastik- og Idrætsforening.
Hun fortæller, at foreningen vil deltage med forskellige aktiviteter til kulturdagen i Gram 2. august og i forbindelse med DM i Ballonflyvning 7.-10. august. Ved begge lejligheder vil OK også være til stede, og der vil være mulighed for at få et OK-kort.

Dobbelt støtte med OK-app

OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.
Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, en bilist tanker hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK.
Støtten fra OK bliver endda endnu højere, hvis en bilist vælger at støtte en klub eller forening via OK’s app. OK dobler nemlig støtten op til 10 øre per liter, hvis en bilist betaler med OK-appen.

Pressemeddelelse: ok.dk

Annonce