torsdag 6. november 2025
ForsideSkrydstrupFire Point bygger ny fabrik

Fire Point bygger ny fabrik

-

Her til aften blev der afholdt et nyt borger-/infomøde, om den kommende ukrainske brændstoffabrik, Fire Point i Skrydstrup.

På mødet deltog
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V)
Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Borgmester i Haderslev, Mads Skau (V)
Politidirektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Frits Kjeldsen
Direktør fra Erhvervsstyrelsen, Katrine Winding
Direktør for forsvarsministeriets materiel- og indkøbsstyrelse Per Pugholm Olsen

En af de største og mere overraskende nyheder, som kom frem var at Fire Point ved overtagelsen af den eksisterende fabrik, bliver nedrevet og der skal bygges en ny.
Dette er udelukkende af sikkerhedsmæssige årsager, herunder hvis – som det blev pointeret hvis det værste skulle ske, så vil den nye fabrik leve op til alle sikkerheds krav.
Arbejdet påbegyndes allerede her i slutningen af året, mens den nye fabrik forventes at stå klar i løbet af 2026.

Flere spørgsmål blandt de fremmødte borgere i Vojens Hallerne, var omkring arbejdsmiljø og byggetilladelserne, herunder tilsidesættelse af regler.
Blandt svarene var at Fire Point er en virksomhed med dansk CVR nummer. Derfor skal den danske lovgivning overholdes, herunder at lave overenskomst aftaler ligesom skat mm afholdes i Danmark.
Omkring byggetilladelser er planen for at få byggeriet igang, hurtigere end papirarbejdet kan blive klar. Derfor bliver der givet dispensation til dette.
Men lovgivningen skal overholdes, forklarede direktør fra Erhvervsstyrelsen Katrine Winding.

I starten af mødet slog forsvarsminister Troels Lund Poulsen fast, at Fire Point kun skal producere fast raketbrændstof. Det til trods for at de i Ukraine er blandt de største producenter indenfor droner og misiler.

Mange ansatte til Vojens

I forbindelse med åbningen af fabrikken forventes der at flere hundrede bliver ansat.
Det er både herboende ukrainer men også danskere. Ligeledes bliver der brug for underentreprenører når fabrikken skal bygges.
Da det er en privatejet virksomhed, har de allerede valgt en bygherre.

Et andet af gentagende spørgsmål er antallet af transporter til og fra frabrikken, der forventer at sende en lastbil fuld ud af porten hver dag.

Annonce