søndag 8. december 2024
ForsideVojensF-16 fly fra Skrydstrup til Argentina

F-16 fly fra Skrydstrup til Argentina

-

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen er i dag i den argentinske hovedstad, Buenos Aires, for sammen med Argentinas forsvarsminister, Luis Alfonso Petri, at underskrive en hensigtserklæring om et potentielt salg af 24 F-16-kampfly til Argentina.

”Jeg har haft et godt og særdeles frugtbart møde med min argentinske forsvarsministerkollega, som er glad for, at Argentina kan blive en del af det bredere fællesskab af F-16-nationer verden over. Salget af F-16-fly til Argentina er sket i samarbejde med USA”, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Beslutningen om salg til Argentina er sket i tæt koordination med den amerikanske regering, der har givet tilladelse til salget af de amerikanskproducerede F-16-kampfly

”Dansk forsvar er i færd med et generationsskifte, hvor vores F-16-fly bliver gradvist udfaset til fordel for nye F-35-kampfly. Danmark donerer 19 F-16-fly til Ukraine, og regeringen har besluttet at sælge 24 danske F-16-kampfly til Argentina. Derfor glæder det mig meget, at vi i dag har underskrevet en fælles hensigtserklæring om at gennemføre salget. Vi vil holde et nyt møde i den nærmeste fremtid med henblik på at underskrive en salgskontrakt mellem Danmark og Argentina”, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget og forsvarsforligskredsen er orienteret om det potentielle salg af de danske kampfly. En endelig kontrakt vil blive underskrevet i Danmark.

Pressemeddelelse: Forsvarsministeriet

Annonce