onsdag 8. oktober 2025
Forside112 nytDroner observeret ved Skrydstrup

Droner observeret ved Skrydstrup

-

Efter Københavns Lufthavn mandag blev lukket ned i flere timer, pga droner i området, blev Flyvestation Skrydstrup onsdag aften udsat for lignende overflyvninger.
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 22.00 flere anmeldelser om droneaktivitet ved lufthavnene og kunne verificere dette, da dronerne fløj med lys og dermed kunne ses fra jorden.

Politiet ser alvorligt på situationen og arbejder i øjeblikket ved flere lufthavne, da blandt andet også Sønderborg og Esbjerg blev udsat for flyvninger.
Der efterforskes bredt i samarbejde med PET og forsvaret, for at klarlægge de nærmere omstændigheder.
Det er lige nu ikke muligt at udtale sig om, hvem der står bag droneflyvningen eller hvad motivet bag er.

De tre lufthavne blev ikke lukket ned, da der ikke er planlagt flytrafik.

Tidligt torsdag morgen modtager politiet stadig henvendelser om observationer af droner ved de tre lokationer, men disse er ikke verificerede.

Borgere opfordres til at kontakte politiet på telefon 1-1-4, hvis de observerer mistænkelig droneflyvning.
I den forbindelse opfordrer politiet til, at man dokumenterer hændelsen grundigt, for eksempel ved at fotografere og filme aktiviteten med sin mobiltelefon, gerne i så høj opløsning som muligt.

Det er ikke lykkedes at nedtage dronerne eller finde frem til droneoperatørerne.

Annonce