lørdag 21. december 2024
ForsideVojensFokus på ufrivillig skolefravær

Fokus på ufrivillig skolefravær

-

Foreningen Forældrehuset inviterer henover fem onsdage i efteråret, forældre til børn med ufrivillig skolefravær til at deltage i en gruppe.

Symptomerne på ufrivillig skolefravær, også tidligere kaldt skolevægring kan blandt andet være

  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Ondt i maven
  • Svimmelhed
  • Søvnproblemer

Disse kommer ofte til udtryk ved sengetid og forstærkes når man skal op om morgenen.
I weekend, ferier og hvis barnet får lov at blive hjemme, kan symptomerne forsvinde.
Desuden kan der også være tale om indelukkethed, eller udadreagerende adfærd, der gør barnet ikke kan komme afsted i skole.

For at have ufrivillig skolefravær, er det ikke et must, at barnet slet ikke kommer i skole. Der kan være gode dage og dårlige dage og fag man bedre kan rumme end andre.

Gruppen er ikke kun for forældre til børn med autisme og/eller ADHD.

De fem dage hvor gruppen mødes er

25. september, 9. og 23. oktober samt 6. og 20. november.
Alle dage 16.00 – 17.30

Forældrehuset holder til i kælderen i Sundhedscentret i Vojens.

Tilmelding til eller info om gruppen kan ske på mail [email protected]

Læs mere om Foreningen Forældrehuset på facebook

Annonce