Til søndagens farvel arrangement til de danske F-16, som nu er trukket ud af operationel flyvning, var mange mødt frem til Hangar 1 uden for Flyvestationen i Skrydstrup.
Allerede på køreturen mod arrangementet blev det klart for mange, at rigtig mange ikke kun lokale ville kigge forbi.
Det kunne de knap 800 meter på køreturen fra Industriparken til indkørslen lige uden for Skrydstrup bevidne. Turen tog omkring 30 minutter.
Omkring hangaren var der mødt flere tusinde mennesker op, og køen for at komme ind og se et F-16, mockup af F-35 og få en kop kaffe var så stor at der blev lukket et par hundrede ind af gangen.
Men trods det fik unge som gamle en fremvisning af cockpittet i det fly der efter nu 46 år, skal videre til andre luftvåben.
Argentina har købt 24 fly, mens der allerede er doneret 19 til Ukraines forsvar.
Det fortalte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i sin tale, hvor han også takkede piloter, personale og naboer for de mange år med F-16 i baghaven.








