lørdag 25. oktober 2025
ForsideSportSES har holdet klar til 2026

SES har holdet klar til 2026

-

Med holdkaptajn Anders Thomsen i front fortsætter dette års DM-sølvvindere fra SES – Sønderjylland Elite Speedway med en – stort set – uændret trup i næste års udgave af SpeedwayLigaen.

Anders Thomsen har været den store profil i de fem sæsoner som det Vojens-baserede hold har deltaget med i landets bedste speedwayrække, hvor det på imponerende vis er blevet til fem medaljer.

Guld i 2022, 3 sølv og 1 bronze.

Den lettiske Grand Prix-stjerne Andzejs Lebedevs har også givet tilsagn om at fortsætte sin danske karriere hos SES, og det samme har de to sønderjyske kørere Mads Hansen og Jesper Knudsen.

“Vi har et stærkt sammenhold og prioriterer talentudvikling ligeså højt som eventuelle medaljer”, siger SES-direktør Jacob Olsen, og henviser til, at det 17-årige stortalent Mikkel Andersen, som kronede sæsonen med den danske U21 mester og SGP2 VM-bronze, også fortsætter hos SES.

“Vi var glade for sølv i DM-holdfinalen, for Slangerup var i særklasse på hjemmebane. Det var næsten som et cykelløb, hvor man kan juble over at blive nummer to efter Tadej Pogacar”, siger Jacob Olsen.

Eneste nye tilgang bliver den 18-årige Niklas Holm Jakobsen, som de sidste par år har været tilknyttet Esbjerg Vikings.

“Vi arbejder på at forstærke truppen, men skal lige have puslespillet omkring snit-regler og udenlandske ligaer på plads”, siger Jacob Olsen, som glæder sig over, at holdledelsen med Claus Ørts, Peter Bøndergaard og Ole Jakobsen også er på plads til 2026.

SES – Sønderjylland Elite Speedway 2026
Anders Thomsen
Andzejs Lebedevs
Mads Hansen
Jesper Knudsen
Mikkel Andersen
Niklas Holm Jakobsen

Holdledelse: Claus Ørts, Peder Bøndergaard og Ole Jakobsen

Pressemeddelelse: Vojens Speedway Center

Annonce