onsdag 8. oktober 2025
ForsideSportKlaus Rasmussen stopper i Sønderjyske Ishockey

Klaus Rasmussen stopper i Sønderjyske Ishockey

-

Sønderjyske Ishockey står i en tid med store forandringer. Klubben er nu en selvstændigorganisation udenfor Sønderjysk Elitesport, og der arbejdes målrettet på at genoprette økonomien. Der er stadig et stykke vej, men indsatsen fra hele organisationen og baglandet er stor, og den fortjener en stor tak.

I den forbindelse er det besluttet, at samarbejdet med Klaus Rasmussen stopper pr. 6.oktober. Beslutningen er udramatisk, men nødvendig for, at Sønderjyske Ishockey kan bevæge sig sikkert frem mod de økonomiske og strategiske mål, klubben har sat sig.

Klaus har gennem 33 år ydet en stor indsats og bidraget til mange sportslige succeser. Hans engagement og loyalitet har haft stor betydning for SønderjyskE og Sønderjyske Ishockeys udvikling, og klubben takker ham for samarbejdet igennem de mange år.

Sportschef-rollen vil i første omgang ikke blive genbesat. Opgaverne varetages i fællesskab af den nuværende organisation.

Pressemeddelelse: Sønderjyske Ishockey

Annonce