tirsdag 16. september 2025
ForsideNyhedTre sigtet for droneflyvning omkring Flyvestation

Tre sigtet for droneflyvning omkring Flyvestation

-

Syd- og Sønderjyllands Politi har indtil videre i september, sigtet tre personer for droneflyvning omkring Flyvestation Skrydstrup.

En drone bruges i mange henseender idag, både privat og erhvervsmæssigt.
Men derfor opleves der jævnligt brud på reglerne, for som politiet skriver:
“Og ligesom der er spilleregler for trafikken på landevejen, er det også vigtigt at overholde færdselsreglerne i luften. Reglerne for droneflyvning er der af gode grunde. Det handler både om sikkerhed i luftrummet og på jorden, ligesom dronerne ikke skal være til gene.”

Det er den enkelte droneejer/dronepilots ansvar at kende regler og de risici der er ved at flyve.
Det kan være sikkerhedsafstande, både i forhold til private grunde, men også i forhold til lufthavne, både civile og især militære, men også omkring sygehuse, militærområder og flere andre steder.

En bøde for at overtræde de gældende droneregler er på 3000 kroner, som kan skærpes ligesom politiet kan beslaglægge en drone.

På trafikstyrelsens hjemmeside droneregler.dk, kan der findes information om regler for flyvning med droner, krav til certifikater for droneoperatører.
Ligeledes er der et kort, hvor det er muligt at se om der er særlige regler i det område, man befinder sig i.

Annonce