Et samarbejde mellem Haderslev Kommune og DSB, vil i de kommende uger øge sikkerheden for både unge som rejsende på Vojens station.
Arbejdet vil blive udført i mindre etaper, med start i de kommende uger
Der vil blive etableret et hegn på det bagerste område, så det ikke er muligt at tilgå området fra forsiden.
Der monteres lys under udhænget på den bygning, hvor der er ungdomsklub, dette skal medvirke at man kan se hvem der opholder sig på stedet.
Der opstilles forhindringer i form af blomsterkasser og en bom, ind til området hvor taxabygningen idag står.
Bygningen bliver desuden fjernet på et tidspunkt.
Der opsættes chikaner ved indgang til sporet, mellem posthuset og stationsbygningen, chikanerne skal forhindre knallerter i at komme i høj fart ind på perronen.
Der bliver etableret vejbump omkring banegården, for at sænke hastigheden for biler der kører ind på forpladsen.
Opsætning af tryghedsskabende TV-overvågning, placeringen vil blive drøftet mellem kommunen og DSB, hvorefter arbejdet med opsætningen påbegyndes.
Som et sidste initiativ vil politiet være til stede med den mobile politistation hver torsdag 15.00-17.00
Både Ungdomsskolen og Ungdomshuset Vojens holder sommerlukket for aktivitet fra og med uge 27 til og med uge 33.
