onsdag 5. februar 2025
ForsideVojensVojens Høtte flytter i 2026

Vojens Høtte flytter i 2026

-

Når Vojens Høtte er afholdt i år, bliver det for sidste gang på den nuværende lokation.
I 2026 vil festen efter planen blive flyttet til halområdet.

Grunden hertil er at et firma ønsker at bygge et antal butikker på pladsen. Allerede nu er der forhåndsunderskrevet lejeaftaler med tre butikker, som i forvejen ikke er at finde i Rådhuscentret.
Det kunne formand for Land- og Byudviklingsudvalget, Bent Hjort Kloster (V), fortælle i forbindelse med receptionen for det nye kunstværk om Vojens.
Han fortalte at planen er byggeriet går igang efter årets Høtte og de nye butikker vil flytte ind ultimo 2026.

Der er allerede dialog mellem Vojens Hallerne, Haderslev Kommune og Vojens Høtte om hvordan flytningen kan blive en stor fordel for alle parter.
“Det er blandt andet med dette i tankerne, at vi har opkøbt og nedrevet møbelforretningen”, fortalte Bent Kloster til Midtlandet.
Ligeledes pointerer han, at der nu skal iværksættes et arbejde for at sikre de bedste forhold, herunder underlaget så festen bliver god.

Ligeledes vil der være mulighed for at benytte hallerne og de faciliteter som i forvejen forefindes.

Hør her Bent Kloster offentliggøre nyheden

Annonce