Traditionen tro byder Vojens Brass Band, med Dirigent Mads Naomi i spidsen, på et par festlige aftener med farverig musik.
Det sker når bandet spiller to efterårskoncerter i henholdsvis Vojens og Gram.
Temaet for årets efterårskoncerter er farver, som vil afspejle sig i musikken.
De to koncerter er
Mandag den, 11. november klokken 19.30 i Bregnbjergskolens Aula i Vojens
Mandag den 18. november klokken 19.30 i Fritidscentret i Gram.
Det koster 50 kroner pr person som inkluderer kaffe og kage.
Vojens Brass Band blev stiftet i 1958 som GRAM-orkestret, et firmaorkester for Brødrene Gram A/S.
I 1986 skiftede GRAM-orkestret navn til Vojens Brass Band og blev i den forbindelse til et selvstændigt orkester og til det Vojens Brass Band, som vi kender i dag.
Hvert år spiller Vojens Brass Band bl.a. til ringridninger, byfester og til kirkekoncerter.
Ligeledes sætter bandet pris på og stor ære i at spille egne koncerter, hvor de spiller nogle af de nye numre, som der er arbejdet med, de sidste seks måneder.