torsdag 21. november 2024
Forside112 nyt18-årig i livsfare efter ulykke ved Hammelev

18-årig i livsfare efter ulykke ved Hammelev

-

I nat ved 02.30 tiden modtog politiet en anmeldelse om en ulykke ved krydset mellem Ribevej og Hammelev Bygade.

I bilen var tre unge personer som alle kom til skade i ulykken. Den 18-årige fører blev alvorligt kvæstet og meldes lørdag formiddag stadig i livsfare.
Føreren blev fløjet med helikopter til Odense Universitetshospital.
De to øvrige en 17-årig var i efter ulykken alvorligt skadet, men meldes nu stabil. Den sidste person på 16 år slap fra uheldet med knubs.

Politiet oplyser at der er taget blodprøver fra alle tre, men der ikke er mistanke om at nogen af dem er påvirkede.

I nattens løb har en bilinspektør arbejdet på ulykkesstedet, for at vurdere hastighed, bremselængde og andet for at klarlægge årsagen til ulykken.

De pårørende er underrettede

Annonce